Thumbnail

Kampagne-start: 100 Flere Venskaber

Bliv voksenven for et barn. 400 børn venter."For at ingen børn skal vente for længe eller forgæves, sætter vi fra 2019 til 2022 turbo på rekrutteringen af voksenvenner ved at styrke vores eksisterende indsatser og det rigtig gode arbejde, som vores lokalforeninger allerede gør," forklarer Mikkel Hyldebrandt Jensen, direktør for Børns Voksenvenner. "A.P. Møller Fonden har finansieret den tre-årige indsats, som skal hjælpe os med at skabe 100 flere venskaber, og vi er både meget taknemmelige for og stolte over den flotte donation," siger han.

 

Med indsatsen kan Børns Voksenvenner imødekomme de største udfordringer på landsplan, nemlig mangel på:

1) voksenvenner (primært mænd)

2) frivillige (primært matchere).

Foreningen skruer således op for den lokale rekruttering med blandt andet events og andre tiltag, som skal skabe synlighed om foreningen og interesse blandt potentielle voksenvenner.

Børns Voksenvenner har skabt venskaber siden 1990, og erfaringerne viser, at venskaberne gør en kæmpe forskel og giver børn øget selvværd og mod på nye udfordringer.

Vil du vide mere?

Følg indsatsen på Facebook og Instagram eller søg efter aktiviteter i dit lokalområde.

Du kan også læse mere om, hvad det vil sige at være voksenven eller matcher og ansøge via vores hjemmeside.