Fakta og forventninger

Et venskab kan starte, når et barn er 6 år gammelt. Men vi har også ældre børn på venteliste. Voksenvenner og børn sættes sammen via vores "matchningsproces", som du kan læse mere om ved at klikke på ”Hvem kan blive voksenven” her til venstre. Som udgangspunkt matcher vi kun børn og voksne af samme køn.

Hverken Børns Voksenvenner eller barnets forældre forventer, at du som voksenven indgår i resten af familien med andet end de nødvendige praktiske aftaler om afhentning og lignende. Det er det enkelte barn, som er i centrum - ikke hele familien. Men efterhånden som venskaber bliver tættere, sker det ofte, at vennerne som noget helt naturligt inviterer hinanden til fødselsdag, familiefester og lignende.

Børns Voksenvenner har desværre ikke ressourcer og kompetencer til at tilbyde venskaber til børn af misbrugsforældre. Børn med diagnoser matches kun med voksenvenner, som har personlig og/eller faglig erfaring med børn med samme type diagnose.

Vil du vide mere om det at være voksenven, er du altid velkommen til at kontakte din lokale forening for en uforpligtende snak. Du finder din nærmeste lokalforening og dens kontaktinfo ved at klikke på "Lokalt" i menubjælken i toppen af siden. 

 

Hvem er vi?

Bliv medlem