Titel-billede-img

Thumbnail

100 flere frivillige på 100 dage

Børns Voksenvenner Odense satte sig i foråret for at finde 100 flere frivillige på 100 dage sammen med to andre lokale organisationer. Og indsatsen gav pote. Da kampagnen sluttede i maj havde Børns Voksenvenner Odense nemlig i alt fået 70 henvendelser fra 35 kvinder og 35 mænd. I Odense er de derfor nu i fuld gang med at screene de mange interesserede via interviews og hjemmebesøg. Der er allerede uddannet fem voksenvenner, som nu er klar til at træde ind i et barns liv som en ekstra fortrolig voksen og rollemodel. 

I filmen herunder kan du møde det lokale venskabspar, Mogens og Theis, som har været venner i cirka syv år. Filmen blev brugt i kampagnen 100 flere frivillige på 100 dage.

Er du interesseret i at blive voksenven og gøre en forskel for et barn? Læs mere om, hvad det vil sige at være voksenven her. 

Du kan læse mere om kampagnen 100 flere frivillige på 100 dage på 100frivillige.nu