Thumbnail

Ændret bemanding og udskudte aktiviteter pga. corona - opdateret

Børns Voksenvenner udskyder i øjeblikket arrangementer og har ændret bemanding på kontorer rundt om i landet. Det skyldes de nationale forholdsregler i forbindelse med coronavirus.

I Børns Voksenvenner tager vi naturligvis regeringens nationale forholdsregler i forbindelse med coronavirus meget alvorligt. Bemandingen på landssekretariatet og områdekontorerne er i den forbindelse anderledes i øjeblikket, foreløbigt til og med den 8. juni 2020, men vi er som altid klar til at besvare din henvendelse på mail eller telefon.

Derudover er mange arrangementer og møder udskudt til senere afholdelse, ligesom hjemmebesøg og kurser bliver udskudt. Det betyder desværre, at der kan være længere ventetid på at få en voksenven og på at blive voksenven.

Regeringen lægger med sin genåbningsplan op til, at indendørs foreningsaktiviteter formentlig kan genoptages i fase tre, som efter planen træder i kraft den 8. juni. Så snart det er muligt, vil vi naturligvis genoptage vores arbejde med kurser, uddannelse og møder inden for de gældende retningslinjer om forsamling, afstand, hygiejne m.m. 

Har du spørgsmål? Ring endelig til os

Overvejer du at blive voksenven eller at give dit barn en voksenven, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er her stadig og er klar til at besvare dine spørgsmål om, hvad det kræver, hvad man laver sammen, hvordan vi danner venskaberne, eller hvad du nu har på hjerte.

Du kan også læse mere om, hvordan du bliver eller får en voksenven her på hjemmesiden, hvor du også finder vores ansøgningsskema. 

Læs mere om, hvordan du bliver voksenven.

Læs mere om, hvordan du får en voksenven.