Thumbnail

Fotokonkurrence for Vennepar

Børns Voksenvenner fejrer sommeren, genåbningen af foreningslivet og vores venskaber med en fotokonkurrence for vores vennepar og familievenskaber. Læs mere under billedet.

Vennebilleder

 

Kære alle vennepar i Børns Voksenvenner

Vi har hørt, at I har glædet jer til, at I igen kan lave sjove ting sammen! 

Børns Voksenvenner vil gerne fejre genåbningen, sommeren og alle vores venskaber sammen med jer. 

Derfor har vi valgt at holde en fotokonkurrence for alle børn i foreningen og deres voksenvenner, storebrødre, storesøstre og familievenner. Der vil blive trukket lod om brætspil fra Danspil og klatreudflugt til GoMonkey.

For at deltage skal I tage et billede af noget, I elsker at lave sammen, af jer selv eller af jeres yndlingssted. I kan også vælge at tegne jeres yndlingsaktivitet eller bygge den ud af Lego. Kun fantasien sætter grænser. I kan finde inspiration i billedet herover. 

For at deltage i konkurrencen skal I:

  • Tage et eller flere vennebilleder.
  • Sende billedet/billederne til Børns Voksenvenner enten på Facebook eller på kommunikation@voksenven.dk. Vi sørger for at tjekke med forældre, om vi må bruge billederne.

Billederne skal senest være sendt den 16. juni. Man kan deltage med op til tre billeder per venskab. Vi trækker lod om præmierne mandag den 21. juni, og vinderen udnævnes på vores facebookside samme dag.

Vi håber, mange vil deltage, og glæder os til at se, hvad I kan finde på af kreative idéer.

God fotografering, god sommer og god genåbning!