Thumbnail

Ny frivilligpris hos Børns Voksenvenner

Det frivillige arbejde er Børns Voksenvenners fundament: I frivillige arbejder dedikeret og engageret med det fælles mål at give det enkelte barn et rigtig godt og udbytterigt venskab. At være frivillig i Børns Voksenvenner er at være en del af et stærkt fællesskab, hvad enten man er involveret i bestyrelsesarbejde, i matcher-teamet, i arbejdsgrupper eller som voksenven.
 
For at anerkende den særlige indsats, som I frivillige i Børns Voksenvenner udøver, har landsbestyrelsen besluttet at stifte en frivilligpris. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med årsmødeweekenden. 
 
Frivilligprisen kan gives til alle former for frivillige indsatser i Børns Voksenvenner. Indsatsen skal have givet en særlig værdi til lokalforeningen, landsforeningen og/eller til vores målgruppe. Det kan også være én, som har gjort noget særligt for børn i lokalsamfundet/samfundet.
 
Vil du indstille en frivillig fra din bestyrelse, matcherteam, en voksenven i dit lokalområde eller noget fjerde? Så send en mail med en motiveret indstilling til sekretariatet på info@voksenven.dk. Deadline for at indsende indstillinger er den 13. februar 2022. 
 
Det er landsbestyrelsen, der udvælger ’Årets Frivillig i Børns Voksenvenner’ på baggrund af indstillingerne. Der er 5.000 kr. i præmie til modtageren af prisen.

Vi glæder os til at høre fra jer! 

 

Nyhed: Ny frivilligpris hos Børns Voksenvenner