Om os | voksenven
Gå til hovedindhold

Om os

Hvem er Børns Voksenvenner?

Børns Voksenvenners vision er at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unge med spinkle voksennetværk. Foreningen blev etableret i 1990 af socialrådgiver Gerd Augsburg efter inspiration fra den amerikanske organisation Big Brothers Big Sisters of America. Børns Voksenvenner skaber venskaber mellem børn, der savner en ekstra fortrolig voksen og rollemodel, og frivillige voksne med de rette menneskelige kompetencer samt tid og lyst til at gøre en forskel for et barn. 

Venskaber, der gør en forskel - Børns Voksenvenner

Vi har tre programmer, hvor vi skaber venskaber for børn og unge i forskellige aldersgrupper:

  • Familieven-programmet; for familier med børn på 0-6 år
  • Voksenven-programmet; for børn på 6-12 år (dette er vores hovedindsats)
  • Storebror/storesøster-programmet; for børn på 11-15 år


Vores høje faglighed og etiske retningslinjer er med til at sikre rammerne for gode, stærke venskaber. Et venskab gennem Børns Voksenvenner er med til at give børn øget selvværd og mod på nye udfordringer. Siden vores start har vi etableret ca. 4500 venskaber over hele landet, og i dag etablerer vi omkring 250 venskaber om året.

Børns Voksenvenner er en landsdækkende frivillig forening med cirka 1250 frivillige til stede i omkring 60 kommuner. De understøttes af et sekretariat med seks regionskontorer fordelt landet over. 

Børns Voksenvenner er en ikke-politisk forening uafhængig af religion og økonomiske interesser. Du kan læse mere om Børns Voksenvenner i vores folder 'Venskaber, der gør en forskel for livet', ved at klikke på billedet her på siden.

Børns Voksenvenner er medlem af ISOBRO - Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation. 

 

Internationalt netværk

Der eksisterer to internationale netværk for frivillige organisationer, der arbejder med et lignende koncept som Børns Voksenvenner. Der er et europæisk netværk ENCYMO og et internationalt netværk Big Brothers Big Sisters International. Børns Voksenvenner er medlem af ENCYMO -  European Network of Children and Youth Mentoring Organisations, som er et netværk af 60 organisationer i 11 europæiske lande.
 

 



Følg med

På vores sociale medier finder du masser af historier og billeder fra glade venskaber landet over:

Se vores Facebookside - Børns VoksenvennerSe vores Instagramprofil - Børns VoksenvennerSe vores Linkedin - Børns Voksenvenner

Hvem er Børns Voksenvenner?

Børns Voksenvenners vision er at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unge med spinkle voksennetværk. Foreningen blev etableret i 1990 af socialrådgiver Gerd Augsburg efter inspiration fra den amerikanske organisation Big Brothers Big Sisters of America. Børns Voksenvenner skaber venskaber mellem børn, der savner en ekstra fortrolig voksen og rollemodel, og frivillige voksne med de rette menneskelige kompetencer samt tid og lyst til at gøre en forskel for et barn. 

Kontakt os

Åbningstider

Mandag til torsdag:
Kl. 10.00 - 16.00

Fredag:
Kl. 10.00 - 15.00