Arrangementer | voksenven
Gå til hovedindhold

Arrangementer

I Viborg-Skive, forsøger vi hver sommer at stable et sommer arrangement på benene for både Børn og deres Voksenvenner. De seneste år, har vi valgt at tage de børn og voksenvenner som står på vores venteliste med. 

Udover vores sommer arrangement, er det efterhånden en tradition at der bliver afholdt et rigtig hyggelig Jule-Bowling arrangement, med bowling, spisning og pakkeleg. Altid en fantastisk aften med fart over feltet både til bowling og ikke mindst pakkelegen.

 

Tidligere arrangementer 

Sommeren 2022: Efter et par somre i coronaens tegn var det nu igen tid til et sommerarrangement. Turen gik til Ree Park på Djursland, hvor vi først tog på jeep-safari på Afrikas savanne og derefter på togtur over den amerikanske prærie. På de to ture kom vi tæt på giraffer, næsehorn og struds m.m. - og derefter kørte vi blandt bøfler og bjørne. Et par spændende ture med god information fra guiden. Og så stod vi ellers parat til at opleve hele parken på egen hånd. Børn og voksne fandt frem til de dyr, de gerne ville og kunne blandt andet overvære fodring af geparder. En fantastisk tur for alle, der efter kørsel på savanne og prærie måtte nøjes med dansk landevej på hjemturen.

Sommeren 2019: I forbindelse med Odd Fellow Ordenens 200 års stiftelsesdag i Skive, var vi så heldige at modtage 30.000 kr., hvilket gjorde vi fik en unik mulighed for at invitere alle vores Børn med deres Voksenvenner, samt de Børn der står på venteliste til LEGO House i Billund. 
En helt vidunderlig dag for både Børn og ikke mindst Voksenvennerne. Dagen startede med bustur til Billund, hvorefter vi havde nogle fantastiske timer, hvor vi kunne gå rundt og se på Lego, for hvor er der bare meget Lego! Alle incl. Voksenvennerne boltrede sig i Lego helt ind til frokost. Hvorefter det igen gik løs inden turen hjem. 

Inden hjemrejsen fik alle Børn en gave bestående af en lille kasse Lego af ud fra eget valg. En oplevelse og en gave rigere, hvilket kun har kunnet realiseres ved denne fornemme donation fra Odd Fellow Ordenen. TUSIND TAK ! 

Sommeren 2018, blev der afholdt en fantastisk dag i Viborg, hvor turen gik til Borgvold og Sønæs. Der blev sejlet med Magrethe I og Folkeblads toget tog os med på tur. Alt i alt en dag i hyggens tegn hvor både Børn og Voksenvennerne hyggede sig med hinanden. 

 

Donationer & Medlemskaber

Alle arrangementer og f.eks. indkøb af gaver til pakkelegen til Julebowling bliver til gennem donationer, medlemskaber og fondssøgninger. 

Derfor er det vigtigt for os hos Børns Voksenvenner Viborg-Skive at der hele tiden er medlemmer og folk udefra som donerer til os så vi fortsat kan lave arrangementer for Børnene og Voksenvennerne. 

Hvem er Børns Voksenvenner?

Børns Voksenvenners vision er at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unge med spinkle voksennetværk. Vi skaber betydningsfulde venskaber mellem børn, der savner en ekstra fortrolig voksen og rollemodel, og frivillige voksne med tid og lyst til at gøre en forskel for et barn.

Kontakt os

Åbningstider

Mandag til torsdag:
Kl. 10.00 - 16.00

Fredag:
Kl. 10.00 - 15.00