Gå til hovedindhold

Bliv frivillig

Som frivillig i Børns Voksenvenner er du med til at gøre en forskel for børn og unge, som savner en ekstra fortrolig voksen og rollemodel i sit liv.

Alt for mange børn vokser op med kun én forælder og spinkle voksen- og familienetværk. Det kan eksempelvis skyldes dødsfald, skilsmisse eller krævende handicaps i familien. Er der ikke andre fortrolige voksne og rollemodeller i barnets liv, kan det påvirke barnets trivsel og føre til ensomhed og lavt selvværd.

Landet over gør vores frivillige hver dag en forskel for disse børn. Og du kan være med. Måske som ven for et barn eller en familie, eller måske som matcher, der er med til at skabe venskaberne. Måske synes du, at det er mere spændende at være med til at skabe opmærksomhed om vores arbejde i dit lokalområde? Der er mange muligheder – og vi er også altid åbne for nye idéer og input.

Se mere om dine muligheder herunder og klik videre for at læse mere.

 

 Bliv voksenven - Børns Voksenvenner

Bliv voksenven – for et barn på 6-12 år

Som voksenven gør du en stor forskel for et barn med et spinkelt voksen- og familienetværk. Barnet er typisk mellem 6 og 12 år. I mødes 2-4 gange om måneden, og I bestemmer selv, hvad I laver sammen. Som voksenven giver du barnet nærvær og tryghed, som styrker barnets selvværd og trivsel.

Læs mere om at blive voksenven

 

 

 

Bliv storebror eller storesøster - Børns Voksenvenner

 

Bliv storebror/storesøster – for et barn på 11-15 år

Venskaber mellem lidt ældre børn (11-15 år) og lidt yngre voksne (20-35 år) giver en helt særlig relation, der ligner en søskenderelation. Som storebror eller storesøster er du med til at give et barn mere selvtillid og mod på nye udfordringer i en tid med identitetsdannelse og udvikling.

Læs mere om at blive storebror/storesøster

 

 

Bliv familieven - Børns Voksenvenner

 

Bliv familieven – for børn på 0-6 år og familien

I en presset hverdag kan det som ene-forælder til små børn være svært at finde overskuddet og få enderne til at hænge sammen. Som familieven er du ven med en hel familie, typisk bestående af ét eller flere børn i alderen 0-6 år og én forælder. Du bliver en del af familiens glæder, bekymringer og udvikling, og du kommer til at gøre en forskel for livet.

Læs mere om at blive familieven

 

 

 

Bliv matcher - Børns Voksenvenner

 

Bliv matcher – skab venskaber

Som frivillig matcher er du med til at sikre, at venskaberne mellem voksne og børn bliver skabt på det bedst mulige grundlag. Vores grundige godkendelses- og matchforløb varetages altid af to personer (matchere) fra Børns Voksenvenner, som interviewer og besøger potentielle voksenvenner samt familier og etablerer holdbare venskaber mellem børn og voksenvenner.

Læs mere om at blive matcher

 

 

Bliv frivillig - Børns Voksenvenner

 

Bliv frivillig – i en lokalforening

Vores indsatser og aktiviteter er drevet af topmotiverede frivillige – og der er også brug for dig. Du kan fx hjælpe med fundraising, aktiviteter og events – eller måske kommunikation og sociale medier? Du kan også stille op til bestyrelsen i en af vores lokalforeninger. 

Læs mere om at blive frivillig i en lokalforening


 

Hvem er Børns Voksenvenner?

Børns Voksenvenners vision er at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unge med spinkle voksennetværk. Vi skaber betydningsfulde venskaber mellem børn, der savner en ekstra fortrolig voksen og rollemodel, og frivillige voksne med tid og lyst til at gøre en forskel for et barn.

Kontakt os

Åbningstider

Mandag til torsdag:
Kl. 10.00 - 16.00

Fredag:
Kl. 10.00 - 15.00